Det offentliges indkøbsgalskab

Kommunernes it-indkøbspraksis har været genstand for lidt pressestorm i nogen tid, og det er sikkert sundt nok. Jeg synes imidlertid, at der er god grund til, at der kom lidt fokus på statens it-indkøb.

Statens Indkøbsprogram, der angiveligt sikrer årlige besparelser på godt 800 mio kr, gjorde i Nyhedsbrev udsendt den 14. juni 2010 opmærksom, at programmets femte fase nu rulles ud, og at der bl.a. ville komme et udbud om Konsulentydelser i relation til installation og vedligehold af software.

I torsdags meddelte Statens Indkøb så, at konsulentfirmaer nu og indtil den 6. august kl. 12.00 kan anmode om Prækvalifikation til konsulentassistance vedrørende Microsoft programmel. Jeg citerer fra udbudsteksten:

Ydelsesbeskrivelse:
Rammekontrakten vil omfatte it-konsulentydelser til foranalyse, installation, vedligehold mv. af Microsoftprogrammel på følgende platforme:

    • Infrastrukturserver-programmel, herunder varianter af MS Windowsservere og underliggende delprogrammel på disse servere mv.(eksempelvis Remote desktop, Internet Information Server)
    • Applikationsservere, herunder varianter af Microsoftservere til post og kalenderstyring, database, dokumentstyring, mv. (eksempelvis MS Exchange, MS SQL og MS SharePoint)
    • Øvrigt serverprogrammel, herunder Microsoft servere til datacenter management, backup, mv.
    • PC-operativsystemer
    • Officepakker og -programmel
    • Øvrige Microsoftprogrammel til pc

Leverandøren skal løbende kunne installere og vedligeholde alle ovenstående programmeltyper i forhold til såvel nyere som ældre versioner af eksisterende Microsoftprogrammel på tidspunktet for rammekontraktens indgåelse, samt Microsoftprogrammel, der i rammekontraktens løbetid måtte træde i stedet herfor eller supplere eksisterende programmel. De nærmere vilkår herfor vil fremgå af udbudsmaterialet.
Leverandøren skal kunne levere følgende typer it-konsulentsydelser til alle ovenstående platforme:

    • Foranalyse af kundens it-miljø, herunder med henblik på at kortlægge versioner, behov, driftsforhold mv., samt f.eks. at planlægge et hensigtsmæssigt forløb, der kan bringe kundens programmel på niveau med “best practice”, markedsstandard mv.
    • Installation og vedligehold af Microsoftsprogrammel, herunder ved:
      – nyinstallation
      – udvidelser af programmel
      – migrering
      – opgradering
      – tilpasning og fejlrettelse
      – simpel vedligeholdelsesassistance (tilkaldeaftale), herunder en tilkaldeordning og hotline.

Jeg har fremhævet det med foranalysen, men er i grunden nærmest oprørt over hele teksten. Jeg er langtfra udbudsekspert, men ved nok til at kunne se, at der er noget helt galt her. På samtlige berørte ydelsesområder findes der alternativer til Microsoft. Hvad skal en myndighed, der ikke vil se f.eks. Sharepoint indenfor dørene gøre fremover? Det bliver obligatorisk for staten at bruge denne aftale, så der er reelt ikke noget, de kan gøre.

For nu at skære det ud i pap: Hvad bliver det næste? Levering af cloudløsninger, men kun dem der er baseret på Amazons cloudtjenester? Eller hvad med levering af mælk, men kun fra Arla? Eller levering af tjenestebiler, men kun fra BMW? Strøm kun fra Dong? Osv.

Når nu det så er Microsoft, der er i centrum, kan jeg ikke undlade at bemærke mig, at det her udbud kommer i slipstrømmen af et forsøg fra Microsoft på at underspille sin dominans i det offentlige it-marked (Microsoft udgør 3,2 % af det offentlige it-marked). Microsoft Danmark har interessant nok valgt ikke at udsende en pressemeddelse om det nye udbud, men jeg er overbevist om, at de så langtfra har ‘overset’ dette for dem ret centrale udbud, der jo kan ende med, at give Gold Certified en helt anden mening i det danske marked, da det kun er dem, der er MS-partnere, der kan spinde guld på den offentlige sektor.

‘Level playingfield’?

Jeg håber der bliver stillet en masse gode §20-spørgsmål til de ansvarlige, så de, ligesom de ’stakkels’ MS-partnere, får aflyst sommerferien. MFere og deres hjælpere er velkomne til at kontakte mig for inspiration til spørgsmål.

Enterprise på ITU

Med det nye B30-kursus er der kommet lidt mere “enterprise” i spil på IT-Universitetet.

For at styrke området yderligere, etablerer jeg nu et eliteprogramITU Enterprise.

Jeg vil meget gerne kontaktes af:

  • interesserede studerende
  • CIOer, CFOer og chefarkitekter fra danske og udenlandske enterprises, både offentlige og private.
  • konsultentfirmaer og it-leverandører, der vil byde sig til overfor de studerende. Om ikke andet med overskydende koncertbilletter osv. 
  • selvnominerede kandidater til at være mentorer

Videregående EA

B30 Enterprise Strategy, Business and Technology er navnet på et nyt, videregående kursus på IT-Universitetet (E-BUSS, 7,5ECTS), som jeg kører til efteråret.

Kursets formål er at videreudvikle deltagernes forståelse af sammenhængen mellem strategi, forretning og teknologi i en enterprise-setting, dvs i professionelle og modne virksomheder både i den private og den offentlige sektor. Med udgangspunkt i Doucet et al’s arbejde med sammenhængsledelse diskuteres hvordan virksomheder udvikler, fornyer og forbedrer sin sammenhængskraft som ‘et enterprise’, og hvordan de opnår alignment, agilitet og assurance. Herefter bearbejdes et antal ‘tilgange’ til denne problematik, herunder Enterprise Integration og Management Engineering. Endvidere indplaceres indsatser som BPM, lean/six sigma og PMO-etablering i en strategisk, forretningsmæssig og teknologiske sammenhæng.

Faglige temaer inkluderer:

  • styring, analyse, resultatvurdering, KPIer 
  • program- og porteføljeledelse 
  • måling af arkitekturmodenhed, forandringsparathed og sammenhæng 
  • forandringsledelse i praksis 
  • systemtænkning, modeltænkning

I kursets praksis-del indgår øvelser i brug af BPMN og andre modelleringsmetoder; øvelser med udvalgte EA-værktøjer; samt evt aktionsforskning.

Litteratur (i uddrag)
Doucet, Gøtze, Saha, Bernard (2009) Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility, and Assurance. AuthorHouse.
Hamel, G (2007) The Future of Management. Harvard Business School Press.
Peter Weill, Jeanne Ross (2009) IT Savvy: What Top Executives Must Know to Go from Pain to Gain
Henry Mintzberg (2000) The Rise and Fall of Strategic Planning
John Morecroft (2007) Strategic Modelling and Business Dynamics: A Feedback Systems Approach
Karl E. Weick and Kathleen M. Sutcliffe (2007) Managing the Unexpected: Resilient Performance in an Age of Uncertainty
Karl E. Weick (2000) Making Sense of the Organization
Donella H.Meadows, Diana Wright (2009) Thinking in Systems: A Primer
Patrick Hoverstadt (2008) Fractal Organization: Creating Sustainable Organizations with the Viable System Model
Stafford Beer (1994) Brain of the Firm og The Heart of Enterprise

Deltagere bør have haft T8 eller MEPA.

Sammenhængsledelse: Carlsberg som case

Mikkel Mertz, Morten Gryning og Ambreen Khan forsvarede for ca. en måned siden deres speciale på ITU. Det var en stor fornøjelse for mig at give dem 12 for specialet, og en af de situationer hvor man som lærer ærger sig over at regeringen afskaffede 13-tallet.

Mange andre virksomheder ville kræve, at et speciale af denne type – case-baseret, der går ret tæt på – skulle være fortroligt, men her er Carlsberg gået mod strømmen, og har nu godkendt offentliggørelse af det. Så her er det fulde speciale: Coherency
Management in Carlsberg
.

Abstract
Even though the amounts of information in enterprises are rapidly increasing, it does not directly provide the organizations with competitive advantages. A paradox of the Information Age is that while information have never been available in such vast amounts as now, the vast volume has caused the organizations to lose sight of the overall picture; what is required is a way to enhance and manage the information to provide a coherent vision. This can be described as Coherency Management.
This thesis examines how the novel concept of Coherency Management (CM) can be enhanced based on pragmatic problems identified in a complex enterprise. Carlsberg, which is currently undergoing a major standardization transformation, provides a unique opportunity to assess the standardization process and the effect on the enterprise. The empirical data obtained is analyzed to enhance the Coherency Management concept described in (Doucet et al, 2009), advancing it to cope with those problems found to be inside CM’s scope.
On the basis of the identified problems and findings in the thesis, a CM framework has been developed. This framework represents a more pragmatic view on CM, and can be implemented in an enterprise to introduce CM there. In addition, the framework can be utilized as a foundation for the further development of the concept.
The thesis asserts that: Coherency Management should only to a lesser extend possess domain specific knowledge; it should not be included in the Enterprise Architecture discipline; and it should only concern the improvement of cooperation between the departments and programs in the enterprise – by using the three modes for architecture.
The thesis also discusses how the scope of Coherency Management is best determined and the differences between CM and Enterprise Architecture. The paper concludes by elaborating on the findings of the thesis and discuss if the problem statement has been sufficiently answered.

Læs det! PDFen er her: Coherency
Management in Carlberg
.

Specialer og kandidatafhandlinger

Jeg burde have lavet denne liste for længe siden. Oversigten over specialer, som jeg har vejledt og som er publicerede. Listen er pt. ikke fuldstændig (send mig gerne links, som jeg har misset).

Generelt er det næsten en undtagelse, at studerende publicerer deres specialer. Mange, alt for mange, specialer er fortrolige – nogle selvfølgelig med god grund, men mange blot ‘fordi’ (virksomheden kræver det, uanset om der reelt er noget at holde fortroligt).

NemDigitaliser

Jeg langer lidt ud efter IT- og Telestyrelsens agile flagskibsprojekt, Digitalisér.dk, i deres eget miljø og lidt på Twitter.

Jeg ledte efter listen over standarder for offentlige
digitaliseringsprojekter, OIO-kataloget som det hed engang. Men både her og der
giver linkene ingen mening – medmindre de vitterligt har gjort .Net til
obligatorisk standard!! (følger du pt et af linkene på disse sider –
der vel må siges at være ‘de officielleste’ man kan finde – så ser du
.Net på listen – og for at gøre forvirringen total optræder den også under Anbefalet, Frarådes osv.).

Det er åbenbart ikke bare mig, der ikke kan finde ud af hvordan ‘dyret’ virker

Jeg
skulle mene, at mine spørgsmål ikke er urimelige. Altså spørgsmål som:
Hvor mange standarder er obligatoriske? Og hvilke er de så? (og
selvfølgelig samme spørgsmål til andre klassifikationer).

Digitalisering.dks egen @hoegh peger her, men den liste er ikke korrekt (indeholder en standard som udfases,
og link til ISBen, der jo er nedlagt, og endelig kan man sige det ikke
giver mening at både HTML4.01 og XHTML er obligatoriske — for nu slet
ikke at nævne de altoverskyggende to obligatoriske dokumentformater; jeg troede det
var ISO-ODF styrelsen anbefaler, men man linker faktisk til OASIS).

Anyhow,
jeg stod faktisk og skulle bruge standardoversigten. Et stykke
offentlige data, som jeg ville bringe i spil. Det kom der et lille
projekt ud af, NemDigitaliser.
Det synes ikke af meget, men ‘did the job’ idet jeg sådan set blot
skulle have fat ResourceIDs. Det er nok bare mig, der er dum, men jeg
kan simpelhen ikke få den fine Digitalisér.dk REST API til at spille. Så jeg henter data på anden vis (ja, screen scraping).

Med Finansloven 2010 får ITST 10 millioner kr om året til arbejdet med åbne standarder og open source. Jeg ville gerne se hvordan man har tænkt sig at udmønte disse penge.

CEDI korrektion

CEDI skriver, at Finansministeriet har bedt nogle studerende om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt folk fra de statslige
institutioner, leverandører og konsulenter om bedre statslige
it-projekter. Det er ikke korrekt, at undersøgelsen er Finansministeriets initiativ. De studeremde arbejder helt på egen hånd, og undersøgelsen er ikke en bestilling fra ministeriet. Det er korrekt – og særdeles glædeligt – at Finansministeriet har taget flot imod invitationen fra de studerende om at dele sine findings med ministeriet og udredningsarbejdet.

Så skulle det være på plads.

Midtvejsprosa

PROSA, forbundet for it-professionelle, holder Midtvejsmøde 2009 den 21 november. De har inviteret mig til at stå for en workshop:

Kan it-professionelle klare sig uden forretningsforståelse?

Det påstås, at forretningsforståelse i større og større grad medvirker til at drive it-udvikling. Betyder det, at forretningsforståelse skal være en del af PROSA’s (it-professionelles) faglighed?
Workshoppen stiller skarpt på zonen mellem it og forretning. John Gøtze indleder med et oplæg, hvorefter vi behandler en række konkrete eksempler. Vær med til at definere, hvad vi forstår ved det it-professionelle arbejde.
Læs mere om baggrunden for wokshoppen.

Ok, for nu at varme op, her et par statements:

“Zonen mellem it og forretning” – eller ‘business-IT alignment’ – er en konstruktion, som visse it-profesionelle og andre it-folk har fundet på, og som andre professionelle (og amatører) også nogle gange begiver sig ud i at forklare. Jeg har såmænd nok også selv været med til at hælde lidt benzin på bålet i diskussionen gennem årene … men nu er der nogle andre bål og broer der skal brændes.

Selvom vi vel egentlig synes at “it” er en lidt udefinerbar størrelse
(men vi ved hvad det er når vi ser det), så gør det samme sig jo
gældende for “Forretningen”: Altså der hvor de it-professionelle står over de ‘forretningsprofessionelle’. Hvis de da overhovedet står overfor hinanden, i andet end organisationsdiagrammet.

Her forleden besøgte jeg en større dansk virksomhed, som havde hidkaldt mig for at rådgive it om hvordan de skal kommunikere med ‘dem ovre i forretningen’, hvor de tydeligvist ikke følte sig særligt velkomne. Og kom de endelig indenfor meldte de med forundring, at ‘forretningen’ på ingen måde er en fasttømret enhed. Ligesom it består af udvikling og drift, upstream og downstrem, osv, så består ‘forretningen’ i mange virksomheder af forskellige forretningsområder og -segmenter, som heller er så meget for at tale sammen og være ‘alignet’, så ‘bare’ indenfor ‘forretningen’ er alignment i den grad et issue.

At it-fagligheden er oppe til debat synes jeg er rigtigt godt. For der er jo på ingen måde tale om, at it som profession ikke udvikler sig, og for mig ingen tvivl om at spørgsmålet om forretningsforståelse er helt centralt. Nu er det selvfølgelig lige netop det budskab jeg lever af at sælge/diskutere, da enterprise architecture som bekendt jo nærmest pr definition er ‘zonevogteren’, ‘brobyggeren’, den store aligner, eller hvad vi end vil kalde det vi gør – vi får lortet til at hænge sammen.

Nå, det skal nok blive en sjov dag inde hos de it-professionelle.

For at finde ny inspiration har jeg fundet Richard Sennett frem, og læser om håndværkeren.

Tværoffentlig it-governance

Jeg opfordrer altid mine studerende til at publicere deres arbejde. Desværre er mange projekter underlagt strikse NDAer og fortrolighedskrav, ofte urimelige, men selvfølgelig også ofte helt legitime. Men mange projekter falder i gråzonen, og dermed mellem stolene – der kan være dele af projekterne, som ikke tåler offentlighedens lys, og publicering kræver derfor ekstraarbejde (som ikke tæller med i bedømmelsen). Det er der mange som ikke orker, men heldigvis også nogle, som går den ekstra mil for at få deres arbejde ud i offentligheden lys. Nedenfor et sådant eksempel. Jeg har opfordret Sanne og Lars til at indsende en høringskommentar til It-udredningen. Det er jo nogle interessante findings, må man nok sige (“det vurderes at Den Digitale Taskforce ikke længere kan sikre
den nødvendige fremdrift”).

Tværoffentlig it-governance er en ny hjemmeside, som Sanne Mi Poulsen og Lars Rhein Hansen har lavet om deres projekt It-governance på tværs af sektorgrænser i det offentlige Danmark, som afsluttede deres Master i IT strategi og ledelse ved IT-Universitetet, og som jeg havde fornøjelsen af at vejlede og eksaminere.

Sanne og Lars identificerer fire væsentlige
udfordringer på området, som skal adresseres for at fremme
digitaliseringsindsatsen:

  1. Det tværoffentlige samarbejde er ikke tilstrækkeligt omfattende –
    og der mistes mange potentielle digitaliseringsgevinster af den årsag
  2. Strukturen omkring Den Digitale Taskforce sikrer ikke længere den nødvendige fremdrift og koordinering for digitaliseringen
  3. Der er en manglende professionalisme i form af opfølgning på
    omkostninger, hjemtagning af resultater, overholdelse af standarder etc.
  4. Det tværoffentlige område mangler implementeringsevne til at realisere forretningspotentiale gennem digitalisering
De skriver:

Når det vurderes at Den Digitale Taskforce ikke længere kan sikre
den nødvendige fremdrift, skal det ikke opfattes som en kritik af deres
hidtidige virke. Det handler om at den store opgave fremover, er en
meget større systemintegration på tværs af den offentlige sektor. Den
Digitle Taskforce har et varemærke som formodentlig er værd at bevare i
den offentlige sektor, så det er ikke sandsynligt at den decideret
bliver nedlagt – men det bliver behov for et nyt omdrejningspunkt for
at komme næste skridt videre i den offentlige digitalisering.

Særligt i forhold til at identificere hvilke it-governance
mekanismer som kan anvendes, fandt vi god hjælp fra teorien. For at
adressere de væsentligste udfordringer, anbefaler vi at it-governance
arrangementet for det tværoffentlige område forandres:

  • Der er behov for nye eller bedre tilpasningsprocesser, som sikrer,
    at de enkelte myndigheder bliver tilskyndet til øget samarbejde på det
    tværoffentlige område 
  • Der er behov for en ny eller forbedret beslutningsstruktur, som kan
    sikre og fastholde forpligtende samarbejde mellem myndigheder på tværs
    af sektorgrænser
  • Der er behov for nye ellerbedre tilpasningsprocesser, som
    tilskynder professionalisme i form af overholdelse af standarder,
    opfølgning på omkostninger og hjemtagning af resultater etc.
  • Der er behov for forbedret kommunikation, som sikrer en større
    forståelse for værdien af professionalisme i form af at anvende
    standarder og gennemføre opfølgning på omkostninger, hjemtagning af
    resultater etc.
Implementering af (it-governance) styringsmekanismer er meget
afhængig af den specifikke kontekst, og det er et særligt vilkår for
det tværoffentlige område at der ikke eksisterer en egentlig
ledelsesstruktur (endsige en organisation). Dette forhold gør det
særlig svært at adoptere generiske forslag til mekanismer, da de
eksempelvis ofte forudsætter en topledelse for “virksomheden”, eller en
central it afdeling med kompetence til at beslutte infrastruktur og
arkitektur.

Endnu en Gøtze-blog