Tag-arkiv: stat

Fra idé til effekt, men hvilken effekt?

Midt i agurketiden kom Digitaliseringsstyrelsen for nylig med en nyhed: Første fælles overblik over it-arkitekturen ude i betaversion i form af tjekliste. Der er tale om et initiativ, som skal give overblik over it-arkitekturen. Styrelsen forklarer:

I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4 – fælles overblik over it-arkitekturen søger vi, at skabe overblik ved, at organisere og fremvise viden om de fællesoffentlige løsninger, og om de ting – standarder, integrationsmønstre, datamodeller osv. – der er med til at tegne et fuldstændigt Enterprise Arkitektur-billede af den fællesoffentlige digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder med det de kalder overoverblikket, og præsenterer dette i en overbliksreol.

Den første leverance i overbliksarbejdet er OIO EA-tjeklisten. Tjeklisten findes som klikbar OIO EA reol og som et online regneark (GoggleDocs). Der er også lavet en Introduktion og vejledning til OIO EA tjeklisten. Tjeklisten indeholder spørgsmål som om applikationsporteføljen er opmærket med FORM og STORM? osv. og er tænkt anvendt i konkrete digitaliseringsprojekter. Det fremgår ikke rigtigt hvordan tjeklisten bidrager til overbliksarbejdet, men som tjekliste for digitaliseringsprojekter er den en fin liste. Svarene på de 50 spørgsmål vil give et overblik over en masse arkitekturrelevante forhold, men der lægges tilsyneladende ikke op til, at data indsamles systematisk. Digitaliseringsstyrelsen meddeler dog, at de arbejder på et overblik over “Fællesoffentlige digitaliseringsløsninger i Digitaliseringsstyrelsens regi, placeret i en STORM-reol”.  FORM og STORM er de to referencemodeller, som er centrale for Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4:

For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata.

Tidligere på året meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at staten nu for første gang nogensinde har et samlet overblik over it-projekter (på høje tid må man sige). Dette angiveligt som resultat af den obligatoriske statusrapportering til Statens It-projektråd. Dette giver overbliksbilleder såsom dette:

Godt. Mere af det, tak. Hvis Digitaliseringsstyrelsen vil have inspiration fra andre bør de kigge på USA. Den amerikanske centralforvaltnings Common Approach to Federal Enterprise Architecture program og øvrige digitaliseringsinitiativer bruges bl.a. til at skabe trendoverblik, pengeoverblik, og ikke mindst overbliksdeling (se også data.gov). Amerikanerne har lagt hele dashboardsystemet ud som open source, så styrelsen kan bare installere det og importere danske data, hvis man ønsker at sætte offentlige data i spil. Tidligere på året gik Danmark, ved Digitaliseringsstyrelsen, med i amerikanernes Open Government Partnership.  Se endvidere 43 Nations Now Offer A Million Government Data Sets.

Så hvad gør man for åbenheden? Borger.dk har hidtil indeholdt to åbenhedselementer: Høringsportalen og Den Fælles Offentlige Adressedatabase (FOA). Da version 3 af borger.dk blev lanceret her i juni er disse to komponenter borte. Eller rettere: Høringsportalen ligger nu under “For myndigheder”, som link til den gamle version.  Det fremgår ikke hvad planerne med disse to komponenter er. Digitaliseringsstyrelsen har forresten langt om længe fået en strategi og resultatkontrakt (men de siger ikke noget om disse ting).

Den nye borgerportal har et ganske ensidigt fokus på at udstille alle de offentlige selvbetjeningsløsninger, og fremstår som sådan lidt “app store”-agtig. Hvilket ikke entydigt er hverken en ros eller en kritik: Det er egentlig ganske forfriskende. Men hvis nu jeg som samfundsborger vil finde offentlig information om et givent emne, eller vil kontakte ‘myndighederne’ i en given sag, så vil løsningen komme til kort. Men med selvbetjeningsloven er det naturligt nok, at borger.dk optimeres til selvbetjeningsløsningerne, når de nu begynder at blive obligatoriske fra 1. december.

Det kommunale område er heldigvis begyndt at arbejde mere med arkitektur, med Kommunernes It-Arkitekturråd og KOMBITrammearkitektur. Også hos ATP er der fokus på arkitektur.

I Finland har de også lavet lovgivning på dette område, men finnerne har valgt en anden vej end den danske, nemlig at gøre enterprisearkitektur obligatorisk for alle myndigheder. Den finske lov er et stykke flot forvaltningspolitisk “værk”, som på elegant vis sikrer, at både det centrale ansvar og evige Command&Control ønske afbalanceres med det lokale ansvar og selvstyre. Den samme model ville virke fortrinligt i Danmark. Men nej, de danske myndigheder spises af med en tjekliste.

 

Digitaliseringsstrategien 2011 – 2015

“Den digitale vej til fremtidens velfærd” er titlen på Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, der efter langs tids venten blev offentliggjort fredag den 19. august (altså samme dag som finansministeren meddelte, at han og hans støtter vil nedlægge regionerne).

Pressemeddelelsen fra Finansministeriet, der præsenterer strategien, har i bedste finansministeriestil overskriften Digitale danskere kan spare milliarder. Videnskabsministeren annoncerede også strategien i et blogindlæg, der havde titlen Digitalisering giver fleksibilitet i hverdagen.

Udpluk fra pressens omtale:

Som sædvanlig publicerer Finansministeriet kun en farvestrålende PDF på 2MB – også selvom deres hjemmeside troligt siger ” Vis hele publikation i HTML”, og på den side angiver et link til … PDFen! Ikke at der er noget galt med PDF, slet ikke, men som det eneste alternativ er en papirtrykoptimeret udgave med underlig kildekode (opmærkning) et dårligt valg, især når man ikke engang har besværet sig med at gøre PDFen skærmvenlig, ved for eksempel at lægge interne links ind i dokumentet. Selve linket til strategidokumentet er jo også en joke (teknisk set). Smid dog den CMS-leverandør på porten!

Som jeg sad der og kæmpede med PDFen og kopiering til mine noter gik det op for mig, at jeg havde kopieret hele strategien ud af PDFen, og der slog det mig, at så kunne jeg jo bare selv lave en web- og mobilvenlig version af strategien, så det gjorde jeg:
Her er en iPad-venlig webversion af strategien: http://eapad.dk/1115.

Det offentliges indkøbsgalskab

Kommunernes it-indkøbspraksis har været genstand for lidt pressestorm i nogen tid, og det er sikkert sundt nok. Jeg synes imidlertid, at der er god grund til, at der kom lidt fokus på statens it-indkøb.

Statens Indkøbsprogram, der angiveligt sikrer årlige besparelser på godt 800 mio kr, gjorde i Nyhedsbrev udsendt den 14. juni 2010 opmærksom, at programmets femte fase nu rulles ud, og at der bl.a. ville komme et udbud om Konsulentydelser i relation til installation og vedligehold af software.

I torsdags meddelte Statens Indkøb så, at konsulentfirmaer nu og indtil den 6. august kl. 12.00 kan anmode om Prækvalifikation til konsulentassistance vedrørende Microsoft programmel. Jeg citerer fra udbudsteksten:

Ydelsesbeskrivelse:
Rammekontrakten vil omfatte it-konsulentydelser til foranalyse, installation, vedligehold mv. af Microsoftprogrammel på følgende platforme:

    • Infrastrukturserver-programmel, herunder varianter af MS Windowsservere og underliggende delprogrammel på disse servere mv.(eksempelvis Remote desktop, Internet Information Server)
    • Applikationsservere, herunder varianter af Microsoftservere til post og kalenderstyring, database, dokumentstyring, mv. (eksempelvis MS Exchange, MS SQL og MS SharePoint)
    • Øvrigt serverprogrammel, herunder Microsoft servere til datacenter management, backup, mv.
    • PC-operativsystemer
    • Officepakker og -programmel
    • Øvrige Microsoftprogrammel til pc

Leverandøren skal løbende kunne installere og vedligeholde alle ovenstående programmeltyper i forhold til såvel nyere som ældre versioner af eksisterende Microsoftprogrammel på tidspunktet for rammekontraktens indgåelse, samt Microsoftprogrammel, der i rammekontraktens løbetid måtte træde i stedet herfor eller supplere eksisterende programmel. De nærmere vilkår herfor vil fremgå af udbudsmaterialet.
Leverandøren skal kunne levere følgende typer it-konsulentsydelser til alle ovenstående platforme:

    • Foranalyse af kundens it-miljø, herunder med henblik på at kortlægge versioner, behov, driftsforhold mv., samt f.eks. at planlægge et hensigtsmæssigt forløb, der kan bringe kundens programmel på niveau med “best practice”, markedsstandard mv.
    • Installation og vedligehold af Microsoftsprogrammel, herunder ved:
      – nyinstallation
      – udvidelser af programmel
      – migrering
      – opgradering
      – tilpasning og fejlrettelse
      – simpel vedligeholdelsesassistance (tilkaldeaftale), herunder en tilkaldeordning og hotline.

Jeg har fremhævet det med foranalysen, men er i grunden nærmest oprørt over hele teksten. Jeg er langtfra udbudsekspert, men ved nok til at kunne se, at der er noget helt galt her. På samtlige berørte ydelsesområder findes der alternativer til Microsoft. Hvad skal en myndighed, der ikke vil se f.eks. Sharepoint indenfor dørene gøre fremover? Det bliver obligatorisk for staten at bruge denne aftale, så der er reelt ikke noget, de kan gøre.

For nu at skære det ud i pap: Hvad bliver det næste? Levering af cloudløsninger, men kun dem der er baseret på Amazons cloudtjenester? Eller hvad med levering af mælk, men kun fra Arla? Eller levering af tjenestebiler, men kun fra BMW? Strøm kun fra Dong? Osv.

Når nu det så er Microsoft, der er i centrum, kan jeg ikke undlade at bemærke mig, at det her udbud kommer i slipstrømmen af et forsøg fra Microsoft på at underspille sin dominans i det offentlige it-marked (Microsoft udgør 3,2 % af det offentlige it-marked). Microsoft Danmark har interessant nok valgt ikke at udsende en pressemeddelse om det nye udbud, men jeg er overbevist om, at de så langtfra har ‘overset’ dette for dem ret centrale udbud, der jo kan ende med, at give Gold Certified en helt anden mening i det danske marked, da det kun er dem, der er MS-partnere, der kan spinde guld på den offentlige sektor.

‘Level playingfield’?

Jeg håber der bliver stillet en masse gode §20-spørgsmål til de ansvarlige, så de, ligesom de ’stakkels’ MS-partnere, får aflyst sommerferien. MFere og deres hjælpere er velkomne til at kontakte mig for inspiration til spørgsmål.

De væsentligste barrierer for succesfuld gennemførsel af større statslige digitaliseringsprojekter

Emil Broholm og Jesper Pærregaard, to af mine specialestuderende (cand.IT i E-business) på IT-Universitetet i København, gennemfører en undersøgelse, som går ud på at identificere de væsentligste barrierer for succesfuld gennemførsel af større statslige digitaliseringsprojekter over EU’s udbudsgrænse.

Har du erfaring med sådanne projekter har Emil og Jesper brug for din hjælp. Du skal besvare et spørgeskema, som du kan finde her. Du kan svare frem til 15. november. Det tager kun 15 minutter.

Formålet med undersøgelsen er todelt:
1) At få belyst de mest problematiske vilkår for arbejdet med statslige digitaliseringsprojekter og derved skabe opmærksomhed, som måske i længden kan føre til ændringer af disse vilkår.
2) At skabe en liste over de væsentligste risikofaktorer, som kan anvendes til at håndtere og mindske risici ved fremtidige statslige digitaliseringsprojekter.

Alle der besvarer undersøgelsen vil få tilsendt hele specialet samt et executive summary medio/ultimo december.

Mon ikke man også lige skulle sørge for, at arbejdsgruppen i It-udredningen får tilsendt undersøgelsesresultaterne. De beder jo om inputs, uden dog at angive nogen frist herfor, så man må antage at de er lydehøre helt frem til de skal afrapportere. Deres kommissorium siger, at det skal de inden årets udgang. Man kan desværre ikke på udredningens hjemmeside se hvem der er medlem af arbejdsgruppen (kun at det er embedsmænd fra Finansministeriet, VTU, m.fl), hvilket for øvrigt må undre, især når man ikke har problemer med at oplyse hvem der er med i rådgivergruppen.