Tag-arkiv: open government

Åbenhedssjuskbekæmpelse

EdmundBurke1771To deliver an opinion is the right of all men; that of constituents is a weighty and respectable opinion, which a representative ought always to rejoice to hear; and which he ought always most seriously to consider. Edmund Burke, Address to the Electors of Bristol 3/11 1774

Danmark tilsluttede sig sidste år det internationale initiativ, Open Government Partnership (OGP). Digitaliseringsstyrelsen, som er overordnet ansvarlig for koordinationen af Danmarks deltagelse i OGP, har nu (igeninviteret borgere, virksomheder, NGOer samt offentlige institutioner og myndigheder på alle niveauer til at give input og idéer til den danske OGP-handlingsplan 2013 (se høringsbrevet og handlingsplanen for 2012). Fristen for afgivelse af høringssvar med input til OGP-handlingsplan 2013 er den 20. januar.

Jeg agter at afgive et høringssvar. Emnet er:

Åbenhedssjuskbekæmpelse

borgen

I TV-serien Borgen siger Birgitte Nyborg:

Man haster dem (lovene) igennem fordi det simpelthen er for pinligt at diskutere dem. Man undgår at folket bliver hørt. Og det, mine damer og herrer, er ikke kun sjusk, det er decideret udemokratisk.

Fiktionen overhales desværre ofte af virkeligheden.

Tag for eksempel Høring over lovforslag om digital selvbetjening. Den 3/1 lægger Digitaliseringsstyrelsen en nyhed ud om høringen, med høringsfrist 17/1, altså to uger inklusive postgange mv., dvs “godt en uge” som jeg skrev på Twitter. Nu ser jeg godt nok på Høringsportalen, at høringen officielt blev oprettet den 20/12-2012, men den 17/1-2013 er stadig en kort frist jul og nytår taget i betragtning.

Lovforslaget medfører, at

der på en række nye områder indføres krav om, at de borgere, der kan, skal anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, når borgeren vil anmelde udrejse, anmode om navne- og adressebeskyttelse, ansøge om lån til ejendomsskat, ansøge om økonomisk fripladstilskud, ansøge om optagelse i fritidshjem, skifte læge, ansøge om begravelseshjælp, anmelde forekomst af rotter, anmode om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, ansøge om støtte til hjælpemidler, ansøge om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, ansøge om navngivning og navneændring, erklære faderskab, anmelde cykeltyveri, ansøge om kørekort, pas og privat straffeattest samt ansøge om kunststøtte.

Det er alligevel lidt af en mundfuld (som er beskrevet over 155 sider) at forholde sig til på nogle uger… Loven omhandler bølge 2 (af 4 planlagte), og skal ses i sammenhæng med den lov, som for et år siden var i høring under betegnelsen Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven, men nu kaldes “Lov om obligatorisk selvbetjening”, som vel i det daglige sammenskrives med den lov det nuværende lovforslag bliver til. Og så kommer der i de næste år yderligere to sæt lovforslag for de sidste to bølger. Således kan man sige, at de som ønsker at kommentere Loven skal skynde sig.

Desværre er sådan en kort frist tilsyneladende ikke unormal i lovgivningsarbejdet. Tjek selv Høringsportalen. Her et par aktuelle eksempler på høringsperioder:

Et hastigt blik ned over listen af høringer viser, at der er en del høringer på ca en kalendermåned men altså også en del på to uger eller mindre. Jeg er klar over, at mange af disse høringer ikke er voldsomt interessante for den brede offentlighed, men vil ikke gøre mig til smagsdommer og vurdere den enkelte hørings “interessanthed”. Meget få høringer kører længere end en kalendermåned, dog med undtagelse af dem, som lægges bekvemt for embedsmændene hen over deres egen sommerferie, så de lægges ud ultimo juni med frist medio august.

hoeringDet blev i 2005 obligatorisk for ministerierne at anvende Høringsportalen, som dengang var en del af borger.dk. Ministerierne fik nemlig pligt til at anvende Høringsportalen til at offentliggøre:

Lovforslag, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunkt forslaget sendes i høring

Udkast til bekendtgørelser såfremt de sendes i ekstern høring, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunktet udkastet sendes i høring.

Indkomne lovforslags-høringssvar, der oversendes til Folketinget. Forudsat at der er gennemført en høring skal offentliggørelsen ske, tidligst efter høringsfristens udløb, og senest når forslaget oversendes til Folketinget.

Modtagne eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser. Offentliggørelsen skal ske, senest når bekendtgørelsen udstedes.

Så vidt jeg kan se gælder disse krav stadig. Nu har jeg kun foretaget stikprøver i arkiverne, men det ser ud til, at mange ministerier og styrelser ikke overholder disse krav særligt godt hvad angår publicering af høringssvar. Jeg kan heller ikke vurdere om alt hvad der burde være der også er der…. Generelt bør portalen opdateres til moderne browsere. Der er vist også brug for at sparke til diverse kommunikationsafdelinger og webmastre rundt om i ministerier og styrelser. Se for eksempel linksjusk hos Finansministeriet.Hm. Gad vide om ændringerne i Offentlighedsloven kommer til at spille ind her?

Og det, mine damer og herrer, er ikke kun sjusk, det er decideret udemokratisk.

På denne baggrund er mit forslag til den nye OGP-handlingsplan, at der iværksættes nogle initiativer som kan sikre, at åbenhedssjusket i ministerier og styrelser bekæmpes. Man bør overveje at indføre en smiley-ordning for ministeriers og styrelsers åbenhed. To sure smileys i træk, så skal departmentchefen fyres. Osv.

John_Dewey_in_1902

No government by experts in which the masses do not have the chance to inform the experts as to their needs can be anything but an oligarchy managed in the interest of the few. And the enlightenment must proceed in ways which force the administrative specialists to take account of the needs. The world has suffered more from leaders and authorities than from the masses. The essential need … is the improvement of the methods and conditions of debate, discussion and persuasion. That is the problem of the public. – John Dewey, 1927

 

Fra idé til effekt, men hvilken effekt?

Midt i agurketiden kom Digitaliseringsstyrelsen for nylig med en nyhed: Første fælles overblik over it-arkitekturen ude i betaversion i form af tjekliste. Der er tale om et initiativ, som skal give overblik over it-arkitekturen. Styrelsen forklarer:

I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4 – fælles overblik over it-arkitekturen søger vi, at skabe overblik ved, at organisere og fremvise viden om de fællesoffentlige løsninger, og om de ting – standarder, integrationsmønstre, datamodeller osv. – der er med til at tegne et fuldstændigt Enterprise Arkitektur-billede af den fællesoffentlige digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder med det de kalder overoverblikket, og præsenterer dette i en overbliksreol.

Den første leverance i overbliksarbejdet er OIO EA-tjeklisten. Tjeklisten findes som klikbar OIO EA reol og som et online regneark (GoggleDocs). Der er også lavet en Introduktion og vejledning til OIO EA tjeklisten. Tjeklisten indeholder spørgsmål som om applikationsporteføljen er opmærket med FORM og STORM? osv. og er tænkt anvendt i konkrete digitaliseringsprojekter. Det fremgår ikke rigtigt hvordan tjeklisten bidrager til overbliksarbejdet, men som tjekliste for digitaliseringsprojekter er den en fin liste. Svarene på de 50 spørgsmål vil give et overblik over en masse arkitekturrelevante forhold, men der lægges tilsyneladende ikke op til, at data indsamles systematisk. Digitaliseringsstyrelsen meddeler dog, at de arbejder på et overblik over “Fællesoffentlige digitaliseringsløsninger i Digitaliseringsstyrelsens regi, placeret i en STORM-reol”.  FORM og STORM er de to referencemodeller, som er centrale for Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4:

For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata.

Tidligere på året meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at staten nu for første gang nogensinde har et samlet overblik over it-projekter (på høje tid må man sige). Dette angiveligt som resultat af den obligatoriske statusrapportering til Statens It-projektråd. Dette giver overbliksbilleder såsom dette:

Godt. Mere af det, tak. Hvis Digitaliseringsstyrelsen vil have inspiration fra andre bør de kigge på USA. Den amerikanske centralforvaltnings Common Approach to Federal Enterprise Architecture program og øvrige digitaliseringsinitiativer bruges bl.a. til at skabe trendoverblik, pengeoverblik, og ikke mindst overbliksdeling (se også data.gov). Amerikanerne har lagt hele dashboardsystemet ud som open source, så styrelsen kan bare installere det og importere danske data, hvis man ønsker at sætte offentlige data i spil. Tidligere på året gik Danmark, ved Digitaliseringsstyrelsen, med i amerikanernes Open Government Partnership.  Se endvidere 43 Nations Now Offer A Million Government Data Sets.

Så hvad gør man for åbenheden? Borger.dk har hidtil indeholdt to åbenhedselementer: Høringsportalen og Den Fælles Offentlige Adressedatabase (FOA). Da version 3 af borger.dk blev lanceret her i juni er disse to komponenter borte. Eller rettere: Høringsportalen ligger nu under “For myndigheder”, som link til den gamle version.  Det fremgår ikke hvad planerne med disse to komponenter er. Digitaliseringsstyrelsen har forresten langt om længe fået en strategi og resultatkontrakt (men de siger ikke noget om disse ting).

Den nye borgerportal har et ganske ensidigt fokus på at udstille alle de offentlige selvbetjeningsløsninger, og fremstår som sådan lidt “app store”-agtig. Hvilket ikke entydigt er hverken en ros eller en kritik: Det er egentlig ganske forfriskende. Men hvis nu jeg som samfundsborger vil finde offentlig information om et givent emne, eller vil kontakte ‘myndighederne’ i en given sag, så vil løsningen komme til kort. Men med selvbetjeningsloven er det naturligt nok, at borger.dk optimeres til selvbetjeningsløsningerne, når de nu begynder at blive obligatoriske fra 1. december.

Det kommunale område er heldigvis begyndt at arbejde mere med arkitektur, med Kommunernes It-Arkitekturråd og KOMBITrammearkitektur. Også hos ATP er der fokus på arkitektur.

I Finland har de også lavet lovgivning på dette område, men finnerne har valgt en anden vej end den danske, nemlig at gøre enterprisearkitektur obligatorisk for alle myndigheder. Den finske lov er et stykke flot forvaltningspolitisk “værk”, som på elegant vis sikrer, at både det centrale ansvar og evige Command&Control ønske afbalanceres med det lokale ansvar og selvstyre. Den samme model ville virke fortrinligt i Danmark. Men nej, de danske myndigheder spises af med en tjekliste.

 

Høring om open government

Danmark har tilsluttet sig den amerikanske regerings initiativ, Open Government Partnership (OGP), et multilateralt samarbejde om at fremme åbenhed i den offentlige sektor gennem initiativer inden for

  • Transparens og åbenhed
  • Borgerdeltagelse og inddragelse af civilsamfundet
  • Antikorruption og ansvarsplacering
  • Teknologi og innovation.

Derfor skal Danmark nu lave en handlingsplan, som skal struktureres under mindst én af fem hovedudfordringer:

  1. Forbedring af offentlige løsninger og ydelser
  2. Øge offentlig integritet (fx bekæmpelse af korruption)
  3. Mere effektiv organisering af offentlige løsninger og ydelser
  4. Skabe tryggere samfund (fx kriseberedskab, miljøtrusler mv.)
  5. Øge virksomhedsansvarlighed (fx CSR)

Høringsnotatet oplyser, at Danmark allerede i den officielle tilkendegivelse af ønsket om at indtræde i OGP har anført, at

det danske fokus vil være på levering af offentlige tjenester, dvs. hovedudfordringerne 1 og 3 som er fremhævet ovenfor, med inddragelse af relevante aspekter af regeringens digitaliseringsstrategi 2011-2015. Den danske OGP-handlingsplan kan med fordel tage udgangspunkt i elementer af Digitaliseringsstrategien 2012-2015, men skal for at leve op til kravene for deltagelse i OGP desuden indeholde nye initiativer og tilhørende forpligtelser, som ikke allerede indgår i eksisterende strategier eller planer.

Digitaliseringsstyrelsen inviterer borgere, virksomheder, NGOer samt offentlige institutioner og myndigheder på alle niveauer til at give input og idéer til den danske nationale handlingsplan for Open Government. Læs høringsnotatet. Høringen foregår via Høringsportalen. Høringsfristen er 29. februar. Tilsyneladende lagt på Høringsportalen den 3. februar, men meddelt fra styrelsen  fredag den 10. februar.

På baggrund af høringen udarbejder Digitaliseringsstyrelsen en 12-måneders handlingsplan med konkrete forpligtelser gældende fra marts 2012, oplyses det. Høringen må derfor siges at komme i sidste øjeblik.

Meddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsen omtaler også en ny undersøgelse,  ”2011 eGovernment Benchmark Pilot on Open Government and Transparency – Measuring the potential of eGovernment to foster Open Government and Transparency in Europe”. Danmark glimrede ved sit fravær i denne undersøgelse, så et første forslag til handlingsplanen kan vel passende være, at Danmark skal deltage næste år.

Jeg vil gerne opfordre alle til at indsende idéer og forslag til handlingsplanen. Som opmuntring vil jeg gerne tilbyde alle, som indsender høringskommentar, et gratis eksemplar af vores bog State of the eUnion – Government 2.0 and Onwards. Send mig blot en besked, gerne kopi af høringskommentaren, og jeg lægger et eksemplar til afhentning i IT-Universitetets information.