Tag-arkiv: enterprise arkitektur

Artefaktsamlinger

List view of google sheet
Oversigt over OIOEA artefakter.

Jeg har lavet en oversigt over OIO EA dokumentationstyper (EA-artefakter) i et googleark, http://j.mp/oiodoktyper, som har cirkuleret i de sociale medier nogle uger. Oversigten indeholdt et  forslag til ID-navne (A2.1 osv) for alle dokumentationstyper, da sådanne manglede i beta-versionen. Jeg sendte også oversigten og ID-forslaget til Michael Bang Kjeldgaard (OIOEA-ejer). som kvitterede med straks at gå ind og give alle OIO EA dokumentationstyperne et ID-navn i Arkitekturguiden, som nu har officielle ID-navne for alle dokumentationstyperne. Cool.

What’s Next? Engelsk oversættelse. Jeg har nu lagt et forslag til engelske oversættelser af dokumentationstypenavnene ind i googlearket. Hertil går mit frivillige bidrag ud i oversættelse af OIOEA.

Da jeg lavede den første oversigt, den jeg sendte til Michael, inkluderede jeg et forslag til nogle “Niveau 0” artefakter, i stil med dem som Common Approach kalder core artifacts, altså nogle high-level artefakter for hvert arkitekturlag;

  • A1.0 Mission og Facts/Dashboard
  • B1.0 Forretningsstrategier og -planer
  • C1.0 Data-, informations- og videnstrategier
  • C2.0 Applikationsstrategi
  • C4.0 Teknologistrategi
  • D1.0 Styringsstrategi og managementarkitektur

Udover at disse dokumentationstyper vil give noget meningsfuldt indhold på deres respektive hylder, som pt er ganske tomme, så mener jeg, at der er brug for denne type artefakter for at koble OIOEA arbejdet mere til det generelle strategiarbejde i enterpriset. Og om der er 70 eller 76 dokumentationstyper er et fedt.

USAs Common Approach to Federal EA anbefaler en sæt artefakter, som kun delvist overlapper med OIOEAs. Dette er illustreret i OIOEA-Common Approach mapping.

Fra idé til effekt, men hvilken effekt?

Midt i agurketiden kom Digitaliseringsstyrelsen for nylig med en nyhed: Første fælles overblik over it-arkitekturen ude i betaversion i form af tjekliste. Der er tale om et initiativ, som skal give overblik over it-arkitekturen. Styrelsen forklarer:

I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4 – fælles overblik over it-arkitekturen søger vi, at skabe overblik ved, at organisere og fremvise viden om de fællesoffentlige løsninger, og om de ting – standarder, integrationsmønstre, datamodeller osv. – der er med til at tegne et fuldstændigt Enterprise Arkitektur-billede af den fællesoffentlige digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder med det de kalder overoverblikket, og præsenterer dette i en overbliksreol.

Den første leverance i overbliksarbejdet er OIO EA-tjeklisten. Tjeklisten findes som klikbar OIO EA reol og som et online regneark (GoggleDocs). Der er også lavet en Introduktion og vejledning til OIO EA tjeklisten. Tjeklisten indeholder spørgsmål som om applikationsporteføljen er opmærket med FORM og STORM? osv. og er tænkt anvendt i konkrete digitaliseringsprojekter. Det fremgår ikke rigtigt hvordan tjeklisten bidrager til overbliksarbejdet, men som tjekliste for digitaliseringsprojekter er den en fin liste. Svarene på de 50 spørgsmål vil give et overblik over en masse arkitekturrelevante forhold, men der lægges tilsyneladende ikke op til, at data indsamles systematisk. Digitaliseringsstyrelsen meddeler dog, at de arbejder på et overblik over “Fællesoffentlige digitaliseringsløsninger i Digitaliseringsstyrelsens regi, placeret i en STORM-reol”.  FORM og STORM er de to referencemodeller, som er centrale for Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4:

For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata.

Tidligere på året meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at staten nu for første gang nogensinde har et samlet overblik over it-projekter (på høje tid må man sige). Dette angiveligt som resultat af den obligatoriske statusrapportering til Statens It-projektråd. Dette giver overbliksbilleder såsom dette:

Godt. Mere af det, tak. Hvis Digitaliseringsstyrelsen vil have inspiration fra andre bør de kigge på USA. Den amerikanske centralforvaltnings Common Approach to Federal Enterprise Architecture program og øvrige digitaliseringsinitiativer bruges bl.a. til at skabe trendoverblik, pengeoverblik, og ikke mindst overbliksdeling (se også data.gov). Amerikanerne har lagt hele dashboardsystemet ud som open source, så styrelsen kan bare installere det og importere danske data, hvis man ønsker at sætte offentlige data i spil. Tidligere på året gik Danmark, ved Digitaliseringsstyrelsen, med i amerikanernes Open Government Partnership.  Se endvidere 43 Nations Now Offer A Million Government Data Sets.

Så hvad gør man for åbenheden? Borger.dk har hidtil indeholdt to åbenhedselementer: Høringsportalen og Den Fælles Offentlige Adressedatabase (FOA). Da version 3 af borger.dk blev lanceret her i juni er disse to komponenter borte. Eller rettere: Høringsportalen ligger nu under “For myndigheder”, som link til den gamle version.  Det fremgår ikke hvad planerne med disse to komponenter er. Digitaliseringsstyrelsen har forresten langt om længe fået en strategi og resultatkontrakt (men de siger ikke noget om disse ting).

Den nye borgerportal har et ganske ensidigt fokus på at udstille alle de offentlige selvbetjeningsløsninger, og fremstår som sådan lidt “app store”-agtig. Hvilket ikke entydigt er hverken en ros eller en kritik: Det er egentlig ganske forfriskende. Men hvis nu jeg som samfundsborger vil finde offentlig information om et givent emne, eller vil kontakte ‘myndighederne’ i en given sag, så vil løsningen komme til kort. Men med selvbetjeningsloven er det naturligt nok, at borger.dk optimeres til selvbetjeningsløsningerne, når de nu begynder at blive obligatoriske fra 1. december.

Det kommunale område er heldigvis begyndt at arbejde mere med arkitektur, med Kommunernes It-Arkitekturråd og KOMBITrammearkitektur. Også hos ATP er der fokus på arkitektur.

I Finland har de også lavet lovgivning på dette område, men finnerne har valgt en anden vej end den danske, nemlig at gøre enterprisearkitektur obligatorisk for alle myndigheder. Den finske lov er et stykke flot forvaltningspolitisk “værk”, som på elegant vis sikrer, at både det centrale ansvar og evige Command&Control ønske afbalanceres med det lokale ansvar og selvstyre. Den samme model ville virke fortrinligt i Danmark. Men nej, de danske myndigheder spises af med en tjekliste.

 

Ugens Stemme

 It- og Telestyrelsen har overtalt mig til at være Ugens StemmeDigitaliser.dk i den første uge af august.

Jeg går og overvejer nogle forskellige emner. Michelle fra ITST foreslog noget om digitalisering på universiteterne, og det er da bestemt et interessant emne. Men ikke et jeg som sådan er fagkyndig i; jeg er slutbruger (lærer, leder), og kunne sagtens fortælle en masse røverhistorier om it på universiteterne jeg færdes på (ITU og CBS), men tror som minimum de skal pakkes ind i en anden historie før det kan blive særligt interessant at læse om udenfor universitære kredse.

Netop den uge i august holder jeg en sommerskole for mine ‘elitestuderende’ og andre interesserede, så det er jo naturligt at tænke den ind i sammenhængen. En 25-stemmig Ugens Stemme!

 

Det offentlige rum 2.0

Jeg var her i ugen i Västerås, den sjettestørste by i Sverige, hvor konferencen Offentliga Rummet, der “belyser hur statliga myndigheter,
landsting och kommuner kan använda informations- och
kommunikationsteknologi för att vidga det offentliga rummet”,
holdt 10-års jubilæum.

Arrangørerne havde inviteret mig til at holde to oplæg: Et i plenum om hvordan jeg ser det offentlige rum udvikle sig over de næste 10 år, og et på netværksdagen om serviceføderationsarkitektur.

I min plenumpræsentation var det de relativt brede penselstrøg, der gjaldt, men jeg forsøgte nu alligevel at komme med et par budskaber. Blandt andet om mit nye yndlingsbegreb, coherency management, der heldigvis er lidt nemmere at tale om på svensk end det er på dansk. På svensk kan man tale om “coherence” som “fokuserad sammanhållning” og “coherency management” som en “tydlig ledning av sammanhållningsfrågorna”. Og de tre outcomes (de tre a’er): alignment, agility, assurance bliver til de tre s’er: samordning, snabbhet, säkerställning.
Hvad skal man kalde det hele på dansk?

Note to self: Genbrug Wall Street Journal’s “most influential business thinkers”! BSOD ved Gates går rent ind … (og god anledning til at trække på Gary Hamel).

Mit mere arkitekturfaglige oplæg er lagt ud på OpenNII.org sammen med de andre oplæg fra netværksdagen. Arkitektur- og interoperabilitetsinteresserede bør forresten tjekke det netsted ud.