Kommentarer til digitaliseringsstrategien

De 60 initiativer i den nye digitaliseringsstrategi er en pose blandede bolcher. Nogle vil nok finde en del af bolcherne ret syrlige og svære at sluge – se for eksempel kommentarerne til videnskabsministerens blogindlæg i fredags. Hvorfor? Tja. Her er nogle af initiativerne i strategien (mine fremhævninger i kursiv i alle følgende citater):

Det “bliver obligatorisk for alle borgere senest i 2014 at have en digital postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende alle breve til digitalt”. (1.1)

“For alle borgere, der kan, gøres det trinvist obligatorisk at anvende de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.” (1.2)

“Et digitalt brev fra en myndighed skal have samme juridiske gyldighed som almindelig brevpost til borgere og virksomheder”…”gøres obligatorisk for borgere og virksomheder at modtage deres post fra offentlige myndigheder i deres digitale postkasse”. (11.2)

“I forbindelse med, at alle borgere skal have en digital postkasse i november 2014, afholdes eDag4. På dette tidspunkt skal myndighederne også have tilvejebragt velfungerende digitale løsninger på langt størstedelen af de områder, der skal være obligatoriske for borgere og virksomheder.” (12.4)

Men så bliver NemID, postkassen og Min Side til gengæld mobile (1.6, 9.1) … så vi kan have det offentlige med “i lommen”.

Arkitekturinteresserede vil bemærke initiativet Et fælles overblik over it-arkitekturen:

For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata. (9.4)

Med lidt god vilje er dette et tilstrækkeligt mandat til arbejdet med arkitektur, og det er da positivt, at referencemodelarbejdet fortsættes. At arkitektur reduceres til området Robust digital infrastruktur er dog ret snævertsynet og it-centrisk i perspektiv.

I beskrivelsen af Fokusområde 9 påpeges, at den “robuste digitale infrastruktur og en fælles rammearkitektur skal desuden sikre mest mulig konkurrence i forbindelse med myndighedernes indkøb af nye systemer, fx når kommunerne i de kommende år skal gennemføre fælles udbud af en række store ydelsessystemer”. Det sidstnævnte her er naturligvis rettet mod KMD og henviser til KOMBITs rammearkitekturarbejde (hvad sker der egentlig med det?).

Et væsentligt element i strategien er borgernes, virksomhedernes og det offentliges egne data. Især grunddata:

“Grunddata skal være tilgængelige på en enkel, effektiv og meget stabil måde for de myndigheder, som anvender grunddata. Samtidig skal de stigende omkostninger til distribution af data reduceres. Gevinsterne ved en fælles datafordeler til mere effektiv distribution af grunddata samt bedre betalingsmodeller undersøges.” (9.5, 10.x)

Stort set enslydende tekst skrev den svenske regering i 1990erne. Jeg var selv med til at lave en tyk udredning om grunddata dengang. Et af de initiativer, der kom ud af det svenske arbejde var netop sådan en fælles datafodeler, nemlig det såkaldte Spridnings och Hämtningssystem (SHS), der i dag, mange millioner svenske kroner senere, er en del af den tilsandede infrastruktur i Sverige.

En særlig indsats gøres omkring virksomhedsdata:

“Virksomhedernes grunddata skal deles og genbruges af de offentlige myndigheder, så virksomhederne undgår at indberette oplysninger, som det offentlige allerede har i forvejen. For oplysningerne i CVR-registret er dette målet i 2013, for regnskabs- og selskabsdata i 2014. For at nå målet, skal kvaliteten og tilgængeligheden af oplysningerne i registrene samtidig forbedres.” (10.4)

Dette initiativ må nogen have syntes var for langsomt: Det danske CVR-virksomhedsregister kopieret og lagt på Pirate Bay.

Strategien indeholder en række initiativer på en række centrale områder i det offentlige, bl.a. indenfor sundhed, miljø og uddannelse. Et eksempel på et initiativ er på mit eget område, universiteterne:

“Universiteterne skal udbyde eksaminer, der fremstår tidssvarende. Senest i 2013 vil det være obligatorisk, at alle stedprøver, opgaver og afhandlinger så vidt muligt afleveres digitalt.” (7.1)

Jeg har gennem længere tid opfordret mine studerende til at aflevere deres opgaver og specialer digitalt. De skal dog stadig også aflevere en trykt kopi, og jeg kan ikke se hvordan det kan fungere med udelukkende digitale afleveringer. Ser frem til hvordan dette initiativ rulles ud.

Af de 60 initiativer er der en del, som er blevet ret så udvandede og egentlig ikke tjener at blive kaldt initiativer, men sådan er det politiske miljø vel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *