Artefaktsamlinger

List view of google sheet

Oversigt over OIOEA artefakter.

Jeg har lavet en oversigt over OIO EA dokumentationstyper (EA-artefakter) i et googleark, http://j.mp/oiodoktyper, som har cirkuleret i de sociale medier nogle uger. Oversigten indeholdt et  forslag til ID-navne (A2.1 osv) for alle dokumentationstyper, da sådanne manglede i beta-versionen. Jeg sendte også oversigten og ID-forslaget til Michael Bang Kjeldgaard (OIOEA-ejer). som kvitterede med straks at gå ind og give alle OIO EA dokumentationstyperne et ID-navn i Arkitekturguiden, som nu har officielle ID-navne for alle dokumentationstyperne. Cool.

What’s Next? Engelsk oversættelse. Jeg har nu lagt et forslag til engelske oversættelser af dokumentationstypenavnene ind i googlearket. Hertil går mit frivillige bidrag ud i oversættelse af OIOEA.

Da jeg lavede den første oversigt, den jeg sendte til Michael, inkluderede jeg et forslag til nogle “Niveau 0″ artefakter, i stil med dem som Common Approach kalder core artifacts, altså nogle high-level artefakter for hvert arkitekturlag;

  • A1.0 Mission og Facts/Dashboard
  • B1.0 Forretningsstrategier og -planer
  • C1.0 Data-, informations- og videnstrategier
  • C2.0 Applikationsstrategi
  • C4.0 Teknologistrategi
  • D1.0 Styringsstrategi og managementarkitektur

Udover at disse dokumentationstyper vil give noget meningsfuldt indhold på deres respektive hylder, som pt er ganske tomme, så mener jeg, at der er brug for denne type artefakter for at koble OIOEA arbejdet mere til det generelle strategiarbejde i enterpriset. Og om der er 70 eller 76 dokumentationstyper er et fedt.

USAs Common Approach to Federal EA anbefaler en sæt artefakter, som kun delvist overlapper med OIOEAs. Dette er illustreret i OIOEA-Common Approach mapping.

Åbenheds-smiley

I mit blogindlæg om åbenhedssjusk foreslog jeg en smiley-ordning for ministerier og myndigheder. Jeg vil helt sikkert vende tilbage til de lovforberedende og -efterbehandlende processer – dvs udkast til lovforslag og bekendtgørelser. Men der er naturligvis også god grund til at give smiley’er til selve lovgivningen.

Lad mig via et par eksempler udforske idéen. Jeg vil tildele nogle smiley’er for at prøve systemet af.

En Smiley 1 glad smiley vil jeg gerne give Civilstyrelsen for deres Lovtidende App. En elegant lille app, som giver let adgang til alle Kongens kundgørelser, dvs alle nye love og bekendtgørelser mv.  jf. Grundloven. App’en er simpel og giver adgang til nyeste kundgørelser samt søgeadgang til alle kundgørelser, altså alle nye love og bekendtgørelser, som kan hentes i PDF. Så hvis man lige har brug for at kigge i en lov eller en bekendtgørelse er de lige ved hånden.

Nu jeg er ved Civilstyrelsen, så vil jeg kun give dem en Smiley_2/Smiley_3 mellemfornøjet smiley for slagskibsportalen Retsinformation, statens juridiske online informationssystem, der giver adgang til bl.a. love og andre retsregler. Den var cool nok i 2007, men det er tid til næste generation nu. Det betyder: Åbne APIer, mere metadata, osv. Og bedre søgning – prøv for eksempel at finde “færdselsloven”.

Skal man vurdere åbenhed for Civilstyrelsen i øvrigt – altså som en myndighed som sådan – så giver et hastigt besøg på deres hjemmesider anledning til en generel Smiley 1 “Ingen anmærkninger” på det juridisk-formelle område, men en Smiley_3 “hmm” omkring selvbetjeningen (= hente PDFer). Jeg kan ikke vurdere om der er en business case yderligere digitalisering af processerne. Da der er tale om personfølsomme data er dataåbenhed kun relevant i aggregeret form, dvs for eksempel information om antal klagesager mv.

Hvis jeg skal fortsætte i dette resort så er det jo naturligt at se på Justitsministeriet. Som står til en Smiley_4 sur smiley med dummebøde. Af alle steder glimrere “Lovstof” ved sit fravær. I en pressemeddelelse om et lovforslag angives der ikke noget link til selve forslaget. Hvor finder man dette lovforslag? I pressemeddelelsen står, at det drejer sig om en “ændring af færdselsloven”. Hverken ft.dk, retsinformation.dk eller ministeriets egen hjemmeside giver meningsfulde søgeresultater (lovforslaget som besluttet ligger her). Der flages med “Aktuelle Data” på forsiden, men i to af tre tilfælde ligegyldige, og datajægere må gå forgæves efter åbne data.

Sådan kom næsten hele skalaen i brug. Fødevare-smiley-ordningen bruger nemlig smiley’er som vist nedenfor (hvad hedder de forskellige smiley-klasser?):

Elite-smiley
Elite-smiley: Ingen anmærkninger på de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder.

Smiley 1
Ingen anmærkninger

Smiley_2
Indskærpelse

Smiley_3
Påbud eller forbud

Smiley_4
Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation eller registrering frataget

I denne sammenhæng skal smiley-klasserne givetvis justeres, selvom det principielle kontrolfokus på mange måder er rimeligt. Og da heldigvis også med Folketingets Ombudsmand mm allerede er indbygget i centrale dele af “systemet”. Men der er – givet åbenhedssjusk og det der er endnu værre – god grund til at få efterset hele systemet.

 

Åbenhedssjuskbekæmpelse

EdmundBurke1771To deliver an opinion is the right of all men; that of constituents is a weighty and respectable opinion, which a representative ought always to rejoice to hear; and which he ought always most seriously to consider. Edmund Burke, Address to the Electors of Bristol 3/11 1774

Danmark tilsluttede sig sidste år det internationale initiativ, Open Government Partnership (OGP). Digitaliseringsstyrelsen, som er overordnet ansvarlig for koordinationen af Danmarks deltagelse i OGP, har nu (igeninviteret borgere, virksomheder, NGOer samt offentlige institutioner og myndigheder på alle niveauer til at give input og idéer til den danske OGP-handlingsplan 2013 (se høringsbrevet og handlingsplanen for 2012). Fristen for afgivelse af høringssvar med input til OGP-handlingsplan 2013 er den 20. januar.

Jeg agter at afgive et høringssvar. Emnet er:

Åbenhedssjuskbekæmpelse

borgen

I TV-serien Borgen siger Birgitte Nyborg:

Man haster dem (lovene) igennem fordi det simpelthen er for pinligt at diskutere dem. Man undgår at folket bliver hørt. Og det, mine damer og herrer, er ikke kun sjusk, det er decideret udemokratisk.

Fiktionen overhales desværre ofte af virkeligheden.

Tag for eksempel Høring over lovforslag om digital selvbetjening. Den 3/1 lægger Digitaliseringsstyrelsen en nyhed ud om høringen, med høringsfrist 17/1, altså to uger inklusive postgange mv., dvs “godt en uge” som jeg skrev på Twitter. Nu ser jeg godt nok på Høringsportalen, at høringen officielt blev oprettet den 20/12-2012, men den 17/1-2013 er stadig en kort frist jul og nytår taget i betragtning.

Lovforslaget medfører, at

der på en række nye områder indføres krav om, at de borgere, der kan, skal anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, når borgeren vil anmelde udrejse, anmode om navne- og adressebeskyttelse, ansøge om lån til ejendomsskat, ansøge om økonomisk fripladstilskud, ansøge om optagelse i fritidshjem, skifte læge, ansøge om begravelseshjælp, anmelde forekomst af rotter, anmode om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, ansøge om støtte til hjælpemidler, ansøge om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, ansøge om navngivning og navneændring, erklære faderskab, anmelde cykeltyveri, ansøge om kørekort, pas og privat straffeattest samt ansøge om kunststøtte.

Det er alligevel lidt af en mundfuld (som er beskrevet over 155 sider) at forholde sig til på nogle uger… Loven omhandler bølge 2 (af 4 planlagte), og skal ses i sammenhæng med den lov, som for et år siden var i høring under betegnelsen Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven, men nu kaldes “Lov om obligatorisk selvbetjening”, som vel i det daglige sammenskrives med den lov det nuværende lovforslag bliver til. Og så kommer der i de næste år yderligere to sæt lovforslag for de sidste to bølger. Således kan man sige, at de som ønsker at kommentere Loven skal skynde sig.

Desværre er sådan en kort frist tilsyneladende ikke unormal i lovgivningsarbejdet. Tjek selv Høringsportalen. Her et par aktuelle eksempler på høringsperioder:

Et hastigt blik ned over listen af høringer viser, at der er en del høringer på ca en kalendermåned men altså også en del på to uger eller mindre. Jeg er klar over, at mange af disse høringer ikke er voldsomt interessante for den brede offentlighed, men vil ikke gøre mig til smagsdommer og vurdere den enkelte hørings “interessanthed”. Meget få høringer kører længere end en kalendermåned, dog med undtagelse af dem, som lægges bekvemt for embedsmændene hen over deres egen sommerferie, så de lægges ud ultimo juni med frist medio august.

hoeringDet blev i 2005 obligatorisk for ministerierne at anvende Høringsportalen, som dengang var en del af borger.dk. Ministerierne fik nemlig pligt til at anvende Høringsportalen til at offentliggøre:

Lovforslag, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunkt forslaget sendes i høring

Udkast til bekendtgørelser såfremt de sendes i ekstern høring, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunktet udkastet sendes i høring.

Indkomne lovforslags-høringssvar, der oversendes til Folketinget. Forudsat at der er gennemført en høring skal offentliggørelsen ske, tidligst efter høringsfristens udløb, og senest når forslaget oversendes til Folketinget.

Modtagne eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser. Offentliggørelsen skal ske, senest når bekendtgørelsen udstedes.

Så vidt jeg kan se gælder disse krav stadig. Nu har jeg kun foretaget stikprøver i arkiverne, men det ser ud til, at mange ministerier og styrelser ikke overholder disse krav særligt godt hvad angår publicering af høringssvar. Jeg kan heller ikke vurdere om alt hvad der burde være der også er der…. Generelt bør portalen opdateres til moderne browsere. Der er vist også brug for at sparke til diverse kommunikationsafdelinger og webmastre rundt om i ministerier og styrelser. Se for eksempel linksjusk hos Finansministeriet.Hm. Gad vide om ændringerne i Offentlighedsloven kommer til at spille ind her?

Og det, mine damer og herrer, er ikke kun sjusk, det er decideret udemokratisk.

På denne baggrund er mit forslag til den nye OGP-handlingsplan, at der iværksættes nogle initiativer som kan sikre, at åbenhedssjusket i ministerier og styrelser bekæmpes. Man bør overveje at indføre en smiley-ordning for ministeriers og styrelsers åbenhed. To sure smileys i træk, så skal departmentchefen fyres. Osv.

John_Dewey_in_1902

No government by experts in which the masses do not have the chance to inform the experts as to their needs can be anything but an oligarchy managed in the interest of the few. And the enlightenment must proceed in ways which force the administrative specialists to take account of the needs. The world has suffered more from leaders and authorities than from the masses. The essential need … is the improvement of the methods and conditions of debate, discussion and persuasion. That is the problem of the public. – John Dewey, 1927

 

Fra idé til effekt, men hvilken effekt?

Midt i agurketiden kom Digitaliseringsstyrelsen for nylig med en nyhed: Første fælles overblik over it-arkitekturen ude i betaversion i form af tjekliste. Der er tale om et initiativ, som skal give overblik over it-arkitekturen. Styrelsen forklarer:

I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4 – fælles overblik over it-arkitekturen søger vi, at skabe overblik ved, at organisere og fremvise viden om de fællesoffentlige løsninger, og om de ting – standarder, integrationsmønstre, datamodeller osv. – der er med til at tegne et fuldstændigt Enterprise Arkitektur-billede af den fællesoffentlige digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder med det de kalder overoverblikket, og præsenterer dette i en overbliksreol.

Den første leverance i overbliksarbejdet er OIO EA-tjeklisten. Tjeklisten findes som klikbar OIO EA reol og som et online regneark (GoggleDocs). Der er også lavet en Introduktion og vejledning til OIO EA tjeklisten. Tjeklisten indeholder spørgsmål som om applikationsporteføljen er opmærket med FORM og STORM? osv. og er tænkt anvendt i konkrete digitaliseringsprojekter. Det fremgår ikke rigtigt hvordan tjeklisten bidrager til overbliksarbejdet, men som tjekliste for digitaliseringsprojekter er den en fin liste. Svarene på de 50 spørgsmål vil give et overblik over en masse arkitekturrelevante forhold, men der lægges tilsyneladende ikke op til, at data indsamles systematisk. Digitaliseringsstyrelsen meddeler dog, at de arbejder på et overblik over “Fællesoffentlige digitaliseringsløsninger i Digitaliseringsstyrelsens regi, placeret i en STORM-reol”.  FORM og STORM er de to referencemodeller, som er centrale for Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 9.4:

For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata.

Tidligere på året meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at staten nu for første gang nogensinde har et samlet overblik over it-projekter (på høje tid må man sige). Dette angiveligt som resultat af den obligatoriske statusrapportering til Statens It-projektråd. Dette giver overbliksbilleder såsom dette:

Godt. Mere af det, tak. Hvis Digitaliseringsstyrelsen vil have inspiration fra andre bør de kigge på USA. Den amerikanske centralforvaltnings Common Approach to Federal Enterprise Architecture program og øvrige digitaliseringsinitiativer bruges bl.a. til at skabe trendoverblik, pengeoverblik, og ikke mindst overbliksdeling (se også data.gov). Amerikanerne har lagt hele dashboardsystemet ud som open source, så styrelsen kan bare installere det og importere danske data, hvis man ønsker at sætte offentlige data i spil. Tidligere på året gik Danmark, ved Digitaliseringsstyrelsen, med i amerikanernes Open Government Partnership.  Se endvidere 43 Nations Now Offer A Million Government Data Sets.

Så hvad gør man for åbenheden? Borger.dk har hidtil indeholdt to åbenhedselementer: Høringsportalen og Den Fælles Offentlige Adressedatabase (FOA). Da version 3 af borger.dk blev lanceret her i juni er disse to komponenter borte. Eller rettere: Høringsportalen ligger nu under “For myndigheder”, som link til den gamle version.  Det fremgår ikke hvad planerne med disse to komponenter er. Digitaliseringsstyrelsen har forresten langt om længe fået en strategi og resultatkontrakt (men de siger ikke noget om disse ting).

Den nye borgerportal har et ganske ensidigt fokus på at udstille alle de offentlige selvbetjeningsløsninger, og fremstår som sådan lidt “app store”-agtig. Hvilket ikke entydigt er hverken en ros eller en kritik: Det er egentlig ganske forfriskende. Men hvis nu jeg som samfundsborger vil finde offentlig information om et givent emne, eller vil kontakte ‘myndighederne’ i en given sag, så vil løsningen komme til kort. Men med selvbetjeningsloven er det naturligt nok, at borger.dk optimeres til selvbetjeningsløsningerne, når de nu begynder at blive obligatoriske fra 1. december.

Det kommunale område er heldigvis begyndt at arbejde mere med arkitektur, med Kommunernes It-Arkitekturråd og KOMBITrammearkitektur. Også hos ATP er der fokus på arkitektur.

I Finland har de også lavet lovgivning på dette område, men finnerne har valgt en anden vej end den danske, nemlig at gøre enterprisearkitektur obligatorisk for alle myndigheder. Den finske lov er et stykke flot forvaltningspolitisk “værk”, som på elegant vis sikrer, at både det centrale ansvar og evige Command&Control ønske afbalanceres med det lokale ansvar og selvstyre. Den samme model ville virke fortrinligt i Danmark. Men nej, de danske myndigheder spises af med en tjekliste.

 

Høring om open government

Danmark har tilsluttet sig den amerikanske regerings initiativ, Open Government Partnership (OGP), et multilateralt samarbejde om at fremme åbenhed i den offentlige sektor gennem initiativer inden for

  • Transparens og åbenhed
  • Borgerdeltagelse og inddragelse af civilsamfundet
  • Antikorruption og ansvarsplacering
  • Teknologi og innovation.

Derfor skal Danmark nu lave en handlingsplan, som skal struktureres under mindst én af fem hovedudfordringer:

  1. Forbedring af offentlige løsninger og ydelser
  2. Øge offentlig integritet (fx bekæmpelse af korruption)
  3. Mere effektiv organisering af offentlige løsninger og ydelser
  4. Skabe tryggere samfund (fx kriseberedskab, miljøtrusler mv.)
  5. Øge virksomhedsansvarlighed (fx CSR)

Høringsnotatet oplyser, at Danmark allerede i den officielle tilkendegivelse af ønsket om at indtræde i OGP har anført, at

det danske fokus vil være på levering af offentlige tjenester, dvs. hovedudfordringerne 1 og 3 som er fremhævet ovenfor, med inddragelse af relevante aspekter af regeringens digitaliseringsstrategi 2011-2015. Den danske OGP-handlingsplan kan med fordel tage udgangspunkt i elementer af Digitaliseringsstrategien 2012-2015, men skal for at leve op til kravene for deltagelse i OGP desuden indeholde nye initiativer og tilhørende forpligtelser, som ikke allerede indgår i eksisterende strategier eller planer.

Digitaliseringsstyrelsen inviterer borgere, virksomheder, NGOer samt offentlige institutioner og myndigheder på alle niveauer til at give input og idéer til den danske nationale handlingsplan for Open Government. Læs høringsnotatet. Høringen foregår via Høringsportalen. Høringsfristen er 29. februar. Tilsyneladende lagt på Høringsportalen den 3. februar, men meddelt fra styrelsen  fredag den 10. februar.

På baggrund af høringen udarbejder Digitaliseringsstyrelsen en 12-måneders handlingsplan med konkrete forpligtelser gældende fra marts 2012, oplyses det. Høringen må derfor siges at komme i sidste øjeblik.

Meddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsen omtaler også en ny undersøgelse,  ”2011 eGovernment Benchmark Pilot on Open Government and Transparency – Measuring the potential of eGovernment to foster Open Government and Transparency in Europe”. Danmark glimrede ved sit fravær i denne undersøgelse, så et første forslag til handlingsplanen kan vel passende være, at Danmark skal deltage næste år.

Jeg vil gerne opfordre alle til at indsende idéer og forslag til handlingsplanen. Som opmuntring vil jeg gerne tilbyde alle, som indsender høringskommentar, et gratis eksemplar af vores bog State of the eUnion – Government 2.0 and Onwards. Send mig blot en besked, gerne kopi af høringskommentaren, og jeg lægger et eksemplar til afhentning i IT-Universitetets information.

 

Medlemsmøde: AEA og det internationale arbejde

Efter en periode med lav aktivitet i foreningen er vi nu igen klar til at invitere til arrangementer i Association of Enterprise Architects Danmark.

 AEA Danmark er en del af et international netværk og denne vinkel er emnet for vores første møde i det nye år. På mødet vil Steve Nunn, CEO for AEA, præsentere AEAs internationale aktiviteter og bestyrelsen for AEA Danmark vil præsentere det danske arbejde. Vi er meget interesserede i at se både nye og kendte ansigter til en diskussion om hvilke aktiviteter medlemmerne gerne vil deltage i frem over og hvordan vi kan styrke netværket.
Tilmeld dig her. Vi glæder os til at se jer.

Tidspunkt: 6. februar kl. 17-19.

Sted: Accenture på Arne Jacobsens Allé 15 i Ørestaden

Kommentarer til digitaliseringsstrategien

De 60 initiativer i den nye digitaliseringsstrategi er en pose blandede bolcher. Nogle vil nok finde en del af bolcherne ret syrlige og svære at sluge – se for eksempel kommentarerne til videnskabsministerens blogindlæg i fredags. Hvorfor? Tja. Her er nogle af initiativerne i strategien (mine fremhævninger i kursiv i alle følgende citater):

Det “bliver obligatorisk for alle borgere senest i 2014 at have en digital postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende alle breve til digitalt”. (1.1)

“For alle borgere, der kan, gøres det trinvist obligatorisk at anvende de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.” (1.2)

“Et digitalt brev fra en myndighed skal have samme juridiske gyldighed som almindelig brevpost til borgere og virksomheder”…”gøres obligatorisk for borgere og virksomheder at modtage deres post fra offentlige myndigheder i deres digitale postkasse”. (11.2)

“I forbindelse med, at alle borgere skal have en digital postkasse i november 2014, afholdes eDag4. På dette tidspunkt skal myndighederne også have tilvejebragt velfungerende digitale løsninger på langt størstedelen af de områder, der skal være obligatoriske for borgere og virksomheder.” (12.4)

Men så bliver NemID, postkassen og Min Side til gengæld mobile (1.6, 9.1) … så vi kan have det offentlige med “i lommen”.

Arkitekturinteresserede vil bemærke initiativet Et fælles overblik over it-arkitekturen:

For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata. (9.4)

Med lidt god vilje er dette et tilstrækkeligt mandat til arbejdet med arkitektur, og det er da positivt, at referencemodelarbejdet fortsættes. At arkitektur reduceres til området Robust digital infrastruktur er dog ret snævertsynet og it-centrisk i perspektiv.

I beskrivelsen af Fokusområde 9 påpeges, at den “robuste digitale infrastruktur og en fælles rammearkitektur skal desuden sikre mest mulig konkurrence i forbindelse med myndighedernes indkøb af nye systemer, fx når kommunerne i de kommende år skal gennemføre fælles udbud af en række store ydelsessystemer”. Det sidstnævnte her er naturligvis rettet mod KMD og henviser til KOMBITs rammearkitekturarbejde (hvad sker der egentlig med det?).

Et væsentligt element i strategien er borgernes, virksomhedernes og det offentliges egne data. Især grunddata:

“Grunddata skal være tilgængelige på en enkel, effektiv og meget stabil måde for de myndigheder, som anvender grunddata. Samtidig skal de stigende omkostninger til distribution af data reduceres. Gevinsterne ved en fælles datafordeler til mere effektiv distribution af grunddata samt bedre betalingsmodeller undersøges.” (9.5, 10.x)

Stort set enslydende tekst skrev den svenske regering i 1990erne. Jeg var selv med til at lave en tyk udredning om grunddata dengang. Et af de initiativer, der kom ud af det svenske arbejde var netop sådan en fælles datafodeler, nemlig det såkaldte Spridnings och Hämtningssystem (SHS), der i dag, mange millioner svenske kroner senere, er en del af den tilsandede infrastruktur i Sverige.

En særlig indsats gøres omkring virksomhedsdata:

“Virksomhedernes grunddata skal deles og genbruges af de offentlige myndigheder, så virksomhederne undgår at indberette oplysninger, som det offentlige allerede har i forvejen. For oplysningerne i CVR-registret er dette målet i 2013, for regnskabs- og selskabsdata i 2014. For at nå målet, skal kvaliteten og tilgængeligheden af oplysningerne i registrene samtidig forbedres.” (10.4)

Dette initiativ må nogen have syntes var for langsomt: Det danske CVR-virksomhedsregister kopieret og lagt på Pirate Bay.

Strategien indeholder en række initiativer på en række centrale områder i det offentlige, bl.a. indenfor sundhed, miljø og uddannelse. Et eksempel på et initiativ er på mit eget område, universiteterne:

“Universiteterne skal udbyde eksaminer, der fremstår tidssvarende. Senest i 2013 vil det være obligatorisk, at alle stedprøver, opgaver og afhandlinger så vidt muligt afleveres digitalt.” (7.1)

Jeg har gennem længere tid opfordret mine studerende til at aflevere deres opgaver og specialer digitalt. De skal dog stadig også aflevere en trykt kopi, og jeg kan ikke se hvordan det kan fungere med udelukkende digitale afleveringer. Ser frem til hvordan dette initiativ rulles ud.

Af de 60 initiativer er der en del, som er blevet ret så udvandede og egentlig ikke tjener at blive kaldt initiativer, men sådan er det politiske miljø vel.

Digitaliseringsstrategien 2011 – 2015

“Den digitale vej til fremtidens velfærd” er titlen på Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, der efter langs tids venten blev offentliggjort fredag den 19. august (altså samme dag som finansministeren meddelte, at han og hans støtter vil nedlægge regionerne).

Pressemeddelelsen fra Finansministeriet, der præsenterer strategien, har i bedste finansministeriestil overskriften Digitale danskere kan spare milliarder. Videnskabsministeren annoncerede også strategien i et blogindlæg, der havde titlen Digitalisering giver fleksibilitet i hverdagen.

Udpluk fra pressens omtale:

Som sædvanlig publicerer Finansministeriet kun en farvestrålende PDF på 2MB – også selvom deres hjemmeside troligt siger ” Vis hele publikation i HTML”, og på den side angiver et link til … PDFen! Ikke at der er noget galt med PDF, slet ikke, men som det eneste alternativ er en papirtrykoptimeret udgave med underlig kildekode (opmærkning) et dårligt valg, især når man ikke engang har besværet sig med at gøre PDFen skærmvenlig, ved for eksempel at lægge interne links ind i dokumentet. Selve linket til strategidokumentet er jo også en joke (teknisk set). Smid dog den CMS-leverandør på porten!

Som jeg sad der og kæmpede med PDFen og kopiering til mine noter gik det op for mig, at jeg havde kopieret hele strategien ud af PDFen, og der slog det mig, at så kunne jeg jo bare selv lave en web- og mobilvenlig version af strategien, så det gjorde jeg:
Her er en iPad-venlig webversion af strategien: http://eapad.dk/1115.