Efter en periode med lav aktivitet i foreningen er vi nu igen klar til at invitere til arrangementer i Association of Enterprise Architects Danmark.
Tidspunkt: 6. februar kl. 17-19.
Sted: Accenture på Arne Jacobsens Allé 15 i Ørestaden
Efter en periode med lav aktivitet i foreningen er vi nu igen klar til at invitere til arrangementer i Association of Enterprise Architects Danmark.
Tidspunkt: 6. februar kl. 17-19.
Sted: Accenture på Arne Jacobsens Allé 15 i Ørestaden
IT-Universitetet søger erfarne folk til undervisning på forretningsorienterede master-kurser (efteruddannelse) i foråret 2012:
De 60 initiativer i den nye digitaliseringsstrategi er en pose blandede bolcher. Nogle vil nok finde en del af bolcherne ret syrlige og svære at sluge – se for eksempel kommentarerne til videnskabsministerens blogindlæg i fredags. Hvorfor? Tja. Her er nogle af initiativerne i strategien (mine fremhævninger i kursiv i alle følgende citater):
Det “bliver obligatorisk for alle borgere senest i 2014 at have en digital postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende alle breve til digitalt”. (1.1)
“For alle borgere, der kan, gøres det trinvist obligatorisk at anvende de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.” (1.2)
“Et digitalt brev fra en myndighed skal have samme juridiske gyldighed som almindelig brevpost til borgere og virksomheder”…”gøres obligatorisk for borgere og virksomheder at modtage deres post fra offentlige myndigheder i deres digitale postkasse”. (11.2)
“I forbindelse med, at alle borgere skal have en digital postkasse i november 2014, afholdes eDag4. På dette tidspunkt skal myndighederne også have tilvejebragt velfungerende digitale løsninger på langt størstedelen af de områder, der skal være obligatoriske for borgere og virksomheder.” (12.4)
Men så bliver NemID, postkassen og Min Side til gengæld mobile (1.6, 9.1) … så vi kan have det offentlige med “i lommen”.
Arkitekturinteresserede vil bemærke initiativet Et fælles overblik over it-arkitekturen:
For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. Med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. Arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata. (9.4)
Med lidt god vilje er dette et tilstrækkeligt mandat til arbejdet med arkitektur, og det er da positivt, at referencemodelarbejdet fortsættes. At arkitektur reduceres til området Robust digital infrastruktur er dog ret snævertsynet og it-centrisk i perspektiv.
I beskrivelsen af Fokusområde 9 påpeges, at den “robuste digitale infrastruktur og en fælles rammearkitektur skal desuden sikre mest mulig konkurrence i forbindelse med myndighedernes indkøb af nye systemer, fx når kommunerne i de kommende år skal gennemføre fælles udbud af en række store ydelsessystemer”. Det sidstnævnte her er naturligvis rettet mod KMD og henviser til KOMBITs rammearkitekturarbejde (hvad sker der egentlig med det?).
Et væsentligt element i strategien er borgernes, virksomhedernes og det offentliges egne data. Især grunddata:
“Grunddata skal være tilgængelige på en enkel, effektiv og meget stabil måde for de myndigheder, som anvender grunddata. Samtidig skal de stigende omkostninger til distribution af data reduceres. Gevinsterne ved en fælles datafordeler til mere effektiv distribution af grunddata samt bedre betalingsmodeller undersøges.” (9.5, 10.x)
Stort set enslydende tekst skrev den svenske regering i 1990erne. Jeg var selv med til at lave en tyk udredning om grunddata dengang. Et af de initiativer, der kom ud af det svenske arbejde var netop sådan en fælles datafodeler, nemlig det såkaldte Spridnings och Hämtningssystem (SHS), der i dag, mange millioner svenske kroner senere, er en del af den tilsandede infrastruktur i Sverige.
En særlig indsats gøres omkring virksomhedsdata:
“Virksomhedernes grunddata skal deles og genbruges af de offentlige myndigheder, så virksomhederne undgår at indberette oplysninger, som det offentlige allerede har i forvejen. For oplysningerne i CVR-registret er dette målet i 2013, for regnskabs- og selskabsdata i 2014. For at nå målet, skal kvaliteten og tilgængeligheden af oplysningerne i registrene samtidig forbedres.” (10.4)
Dette initiativ må nogen have syntes var for langsomt: Det danske CVR-virksomhedsregister kopieret og lagt på Pirate Bay.
Strategien indeholder en række initiativer på en række centrale områder i det offentlige, bl.a. indenfor sundhed, miljø og uddannelse. Et eksempel på et initiativ er på mit eget område, universiteterne:
“Universiteterne skal udbyde eksaminer, der fremstår tidssvarende. Senest i 2013 vil det være obligatorisk, at alle stedprøver, opgaver og afhandlinger så vidt muligt afleveres digitalt.” (7.1)
Jeg har gennem længere tid opfordret mine studerende til at aflevere deres opgaver og specialer digitalt. De skal dog stadig også aflevere en trykt kopi, og jeg kan ikke se hvordan det kan fungere med udelukkende digitale afleveringer. Ser frem til hvordan dette initiativ rulles ud.
Af de 60 initiativer er der en del, som er blevet ret så udvandede og egentlig ikke tjener at blive kaldt initiativer, men sådan er det politiske miljø vel.
“Den digitale vej til fremtidens velfærd” er titlen på Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, der efter langs tids venten blev offentliggjort fredag den 19. august (altså samme dag som finansministeren meddelte, at han og hans støtter vil nedlægge regionerne).
Pressemeddelelsen fra Finansministeriet, der præsenterer strategien, har i bedste finansministeriestil overskriften Digitale danskere kan spare milliarder. Videnskabsministeren annoncerede også strategien i et blogindlæg, der havde titlen Digitalisering giver fleksibilitet i hverdagen.
Udpluk fra pressens omtale:
Som sædvanlig publicerer Finansministeriet kun en farvestrålende PDF på 2MB – også selvom deres hjemmeside troligt siger “ Vis hele publikation i HTML”, og på den side angiver et link til … PDFen! Ikke at der er noget galt med PDF, slet ikke, men som det eneste alternativ er en papirtrykoptimeret udgave med underlig kildekode (opmærkning) et dårligt valg, især når man ikke engang har besværet sig med at gøre PDFen skærmvenlig, ved for eksempel at lægge interne links ind i dokumentet. Selve linket til strategidokumentet er jo også en joke (teknisk set). Smid dog den CMS-leverandør på porten!
Som jeg sad der og kæmpede med PDFen og kopiering til mine noter gik det op for mig, at jeg havde kopieret hele strategien ud af PDFen, og der slog det mig, at så kunne jeg jo bare selv lave en web- og mobilvenlig version af strategien, så det gjorde jeg:
Her er en iPad-venlig webversion af strategien: http://eapad.dk/1115.
It- og Telestyrelsen har overtalt mig til at være Ugens Stemme på Digitaliser.dk i den første uge af august.
Jeg går og overvejer nogle forskellige emner. Michelle fra ITST foreslog noget om digitalisering på universiteterne, og det er da bestemt et interessant emne. Men ikke et jeg som sådan er fagkyndig i; jeg er slutbruger (lærer, leder), og kunne sagtens fortælle en masse røverhistorier om it på universiteterne jeg færdes på (ITU og CBS), men tror som minimum de skal pakkes ind i en anden historie før det kan blive særligt interessant at læse om udenfor universitære kredse.
Netop den uge i august holder jeg en sommerskole for mine ‘elitestuderende’ og andre interesserede, så det er jo naturligt at tænke den ind i sammenhængen. En 25-stemmig Ugens Stemme!
Sommeroprydning i Gotzespace. Konsolidering på en platform: WordPress. Farvel til gamle MovableType.
Jeg har benyttet lejligheden til at ændre min danske blogs hjem til nu at være john.gotze.dk. Alle gamle links burde pege på deres nye hjem (finder du et gammelt link så sig gerne til).
Kommunernes it-indkøbspraksis har været genstand for lidt pressestorm i nogen tid, og det er sikkert sundt nok. Jeg synes imidlertid, at der er god grund til, at der kom lidt fokus på statens it-indkøb.
Statens Indkøbsprogram, der angiveligt sikrer årlige besparelser på godt 800 mio kr, gjorde i Nyhedsbrev udsendt den 14. juni 2010 opmærksom, at programmets femte fase nu rulles ud, og at der bl.a. ville komme et udbud om Konsulentydelser i relation til installation og vedligehold af software.
I torsdags meddelte Statens Indkøb så, at konsulentfirmaer nu og indtil den 6. august kl. 12.00 kan anmode om Prækvalifikation til konsulentassistance vedrørende Microsoft programmel. Jeg citerer fra udbudsteksten:
Ydelsesbeskrivelse:
Rammekontrakten vil omfatte it-konsulentydelser til foranalyse, installation, vedligehold mv. af Microsoftprogrammel på følgende platforme:
- Infrastrukturserver-programmel, herunder varianter af MS Windowsservere og underliggende delprogrammel på disse servere mv.(eksempelvis Remote desktop, Internet Information Server)
- Applikationsservere, herunder varianter af Microsoftservere til post og kalenderstyring, database, dokumentstyring, mv. (eksempelvis MS Exchange, MS SQL og MS SharePoint)
- Øvrigt serverprogrammel, herunder Microsoft servere til datacenter management, backup, mv.
- PC-operativsystemer
- Officepakker og -programmel
- Øvrige Microsoftprogrammel til pc
Leverandøren skal løbende kunne installere og vedligeholde alle ovenstående programmeltyper i forhold til såvel nyere som ældre versioner af eksisterende Microsoftprogrammel på tidspunktet for rammekontraktens indgåelse, samt Microsoftprogrammel, der i rammekontraktens løbetid måtte træde i stedet herfor eller supplere eksisterende programmel. De nærmere vilkår herfor vil fremgå af udbudsmaterialet.
Leverandøren skal kunne levere følgende typer it-konsulentsydelser til alle ovenstående platforme:
- Foranalyse af kundens it-miljø, herunder med henblik på at kortlægge versioner, behov, driftsforhold mv., samt f.eks. at planlægge et hensigtsmæssigt forløb, der kan bringe kundens programmel på niveau med “best practice”, markedsstandard mv.
- Installation og vedligehold af Microsoftsprogrammel, herunder ved:
- nyinstallation
- udvidelser af programmel
- migrering
- opgradering
- tilpasning og fejlrettelse
- simpel vedligeholdelsesassistance (tilkaldeaftale), herunder en tilkaldeordning og hotline.
Jeg har fremhævet det med foranalysen, men er i grunden nærmest oprørt over hele teksten. Jeg er langtfra udbudsekspert, men ved nok til at kunne se, at der er noget helt galt her. På samtlige berørte ydelsesområder findes der alternativer til Microsoft. Hvad skal en myndighed, der ikke vil se f.eks. Sharepoint indenfor dørene gøre fremover? Det bliver obligatorisk for staten at bruge denne aftale, så der er reelt ikke noget, de kan gøre.
For nu at skære det ud i pap: Hvad bliver det næste? Levering af cloudløsninger, men kun dem der er baseret på Amazons cloudtjenester? Eller hvad med levering af mælk, men kun fra Arla? Eller levering af tjenestebiler, men kun fra BMW? Strøm kun fra Dong? Osv.
Når nu det så er Microsoft, der er i centrum, kan jeg ikke undlade at bemærke mig, at det her udbud kommer i slipstrømmen af et forsøg fra Microsoft på at underspille sin dominans i det offentlige it-marked (Microsoft udgør 3,2 % af det offentlige it-marked). Microsoft Danmark har interessant nok valgt ikke at udsende en pressemeddelse om det nye udbud, men jeg er overbevist om, at de så langtfra har ‘overset’ dette for dem ret centrale udbud, der jo kan ende med, at give Gold Certified en helt anden mening i det danske marked, da det kun er dem, der er MS-partnere, der kan spinde guld på den offentlige sektor.
‘Level playingfield’?
Jeg håber der bliver stillet en masse gode §20-spørgsmål til de ansvarlige, så de, ligesom de ‘stakkels’ MS-partnere, får aflyst sommerferien. MFere og deres hjælpere er velkomne til at kontakte mig for inspiration til spørgsmål.
Med det nye B30-kursus er der kommet lidt mere “enterprise” i spil på IT-Universitetet.
For at styrke området yderligere, etablerer jeg nu et eliteprogram, ITU Enterprise.
Jeg vil meget gerne kontaktes af:
B30 Enterprise Strategy, Business and Technology er navnet på et nyt, videregående kursus på IT-Universitetet (E-BUSS, 7,5ECTS), som jeg kører til efteråret.
Kursets formål er at videreudvikle deltagernes forståelse af sammenhængen mellem strategi, forretning og teknologi i en enterprise-setting, dvs i professionelle og modne virksomheder både i den private og den offentlige sektor. Med udgangspunkt i Doucet et al’s arbejde med sammenhængsledelse diskuteres hvordan virksomheder udvikler, fornyer og forbedrer sin sammenhængskraft som ‘et enterprise’, og hvordan de opnår alignment, agilitet og assurance. Herefter bearbejdes et antal ’tilgange’ til denne problematik, herunder Enterprise Integration og Management Engineering. Endvidere indplaceres indsatser som BPM, lean/six sigma og PMO-etablering i en strategisk, forretningsmæssig og teknologiske sammenhæng.
Faglige temaer inkluderer:
I kursets praksis-del indgår øvelser i brug af BPMN og andre modelleringsmetoder; øvelser med udvalgte EA-værktøjer; samt evt aktionsforskning.
Litteratur (i uddrag)
Doucet, Gøtze, Saha, Bernard (2009) Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility, and Assurance. AuthorHouse.
Hamel, G (2007) The Future of Management. Harvard Business School Press.
Peter Weill, Jeanne Ross (2009) IT Savvy: What Top Executives Must Know to Go from Pain to Gain
Henry Mintzberg (2000) The Rise and Fall of Strategic Planning
John Morecroft (2007) Strategic Modelling and Business Dynamics: A Feedback Systems Approach
Karl E. Weick and Kathleen M. Sutcliffe (2007) Managing the Unexpected: Resilient Performance in an Age of Uncertainty
Karl E. Weick (2000) Making Sense of the Organization
Donella H.Meadows, Diana Wright (2009) Thinking in Systems: A Primer
Patrick Hoverstadt (2008) Fractal Organization: Creating Sustainable Organizations with the Viable System Model
Stafford Beer (1994) Brain of the Firm og The Heart of Enterprise
Deltagere bør have haft T8 eller MEPA.
Mikkel Mertz, Morten Gryning og Ambreen Khan forsvarede for ca. en måned siden deres speciale på ITU. Det var en stor fornøjelse for mig at give dem 12 for specialet, og en af de situationer hvor man som lærer ærger sig over at regeringen afskaffede 13-tallet.
Mange andre virksomheder ville kræve, at et speciale af denne type – case-baseret, der går ret tæt på – skulle være fortroligt, men her er Carlsberg gået mod strømmen, og har nu godkendt offentliggørelse af det. Så her er det fulde speciale: Coherency
Management in Carlsberg.
Abstract
Even though the amounts of information in enterprises are rapidly increasing, it does not directly provide the organizations with competitive advantages. A paradox of the Information Age is that while information have never been available in such vast amounts as now, the vast volume has caused the organizations to lose sight of the overall picture; what is required is a way to enhance and manage the information to provide a coherent vision. This can be described as Coherency Management.
This thesis examines how the novel concept of Coherency Management (CM) can be enhanced based on pragmatic problems identified in a complex enterprise. Carlsberg, which is currently undergoing a major standardization transformation, provides a unique opportunity to assess the standardization process and the effect on the enterprise. The empirical data obtained is analyzed to enhance the Coherency Management concept described in (Doucet et al, 2009), advancing it to cope with those problems found to be inside CM’s scope.
On the basis of the identified problems and findings in the thesis, a CM framework has been developed. This framework represents a more pragmatic view on CM, and can be implemented in an enterprise to introduce CM there. In addition, the framework can be utilized as a foundation for the further development of the concept.
The thesis asserts that: Coherency Management should only to a lesser extend possess domain specific knowledge; it should not be included in the Enterprise Architecture discipline; and it should only concern the improvement of cooperation between the departments and programs in the enterprise – by using the three modes for architecture.
The thesis also discusses how the scope of Coherency Management is best determined and the differences between CM and Enterprise Architecture. The paper concludes by elaborating on the findings of the thesis and discuss if the problem statement has been sufficiently answered.
Læs det! PDFen er her: Coherency
Management in Carlberg.